Projektet AlfaMaxBioraf vil optimere bioraffinering af forskellige lucernesorter og sikre højst muligt udbytte og kvalitet af det protein, som bliver udvundet. Projektet AlfaMaxBioraf vil forsøge at forbedre proteinudbyttet i bioraffineret lucerne. Det skal ske ved en indsats på tre forskellige områder. Der skal der laves sortsforsøg, som kan vise, om der er forskel mellem forskellige lucernesorter, når det gælder proteinudbytte og -kvalitet. Derudover vil projektet forbedre den mekaniske teknologi til at trække den proteinholdige juice ud af planten, og endelig skal enzymers rolle under vejs i raffinerings-processen undersøges nærmere. Nye studier viser, at naturlige enzymer i grønne afgrøder som lucerne krydsbinder proteinet til fiberdelen ved iltning. Det komplicerer mulighederne for at ekstrahere den potentielt tilgængelige mængde protein. Et af målene i projektet er at reducere denne enzymaktivitet og forbedre opdelingen mellem protein og fiber ved hjælp af nye separationsteknologier, så det bliver muligt at trække mere protein ud.