Upcycling Food Waste to a High quality Protein for Feed and High Grade Bioethanol (G2BWBEP)

2023

G2B BioSolutions og vores partnere DTU, AU, Vestjyllands Andel vil løse nogle af de største udfordringer i den bæredygtige omstilling, –madspild og behovet for grønne proteiner.

Vi udvikler en metode til upcycling af madspild til bioethanol, hvor restrømmene fra ethanolproduktionen bruges til at raffinere nye grønne proteiner. Projektet ligger byggestenene for Danmarks første affaldsfri bæredygtige bioethanolproduktion med CO2-opsamling.Processen med at gå fra affaldsbrød til ren bioethanol er testet med stor succes i laboratorieskala og pilotskala. Separation af proteiner er ligeledes påvist i laboratorieskala, hvor det er lykkedes at opnå 70 % protein i slutproduktet. Vi vil skalere vores løsning sammen med erfarne partnere og også designe og udvikle forsyningskæden til indsamling og levering af affaldsbrød. Vi vil også videreudvikle proteinfodertilskuddet fra sidestrømmen og herefter teste det som foder til opdrættede fisk og svin. Hvorefter den endelige optimering og tilpasning af et markedsklart fodertilskud opnås. Når teknologien er videreudviklet og foderprodukterne testet, vil vi afslutningsvist starte en kommercialiseringsproces for at etablere vores bioraffinaderi. Bioraffinaderiet vil producere bæredygtig bioethanol, grønne proteiner og vil samtidigt opfange CO2 og dermed give en forventet CO2-reduktion på 100-150.000 tons CO2eq/år.

Udfører/hovedansøger G2B BioSolutions ApS
Øvrige samarbejdspartnere Danmarks Tekniske Universitet
VESTJYLLANDS ANDEL A.M.B.A.
Aarhus Universitet
Biotrans ApS
EASYFOOD A/S
Projektets samlede budget DKK 12.204.154,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 9.581.720,00