SOLID-PRO: Opskalering af solid-state fødevare-produktion fra fødevareindustriens sidestrømme

2023

1/3 af alle agri-fødevarer går globalt til spilde eller downgrades.

Også i Danmark. Meget af det spild kan forhindres, men det ræver nye produktionsmetoder og tilpassede forsyningskæder.Scicular har gennem det sidste år udviklet en unik produktion, der kan orvandle frasorterede råvarer til ’plantekød’ af høj gastronomisk kvalitet. Gennem en specialdesignet svampefermentering skaber vi en fungi bøf med en dyb kompleks umamismag og den saft og bid, som der mangler i andre plantealternativer. Uden ilsætningsstoffer. Processen sker klimavenligt ved lave temperaturer med fødevaregodkendte svampesporer. Resultatet kalder vi fungi food - et naturligt planteprodukt, der har samme versatilitet som hakket kød. Det indeholder >35% sidestrømme og limaaftrykket er 97% lavere end oksekød samt mindre end halvdelen af de førende plantekødsalternativer. Både forbrugere og kokke vurderer fungi bøf på højde med eller bedre end alternativerne på tekstur, smag og næringsværdi. Produktet er klar til lancering i foodservice og detail inden for det næste år, hvis vi kan opnå tilstrækkelig effektiv skalering af produktionen. Vi forventer at kunne bidrage til vækst i det plantebaserede segment ved at tiltrække flere forbrugere og øge hyppigheden, fordi produktet tilbyder en bedre gastronomisk oplevelse og sundhedsprofil end det eksisterende. For at kunne skalere produktionen op, er der behov for videreudvikling af produktionsset-up’et. Med gennemførelse af SOLID-PRO projektet vil det i 2025 resultere i et pilotanlæg med en stabil, ressource-effektiv og skalerbar produktionsprocess med volumen til det danske marked og potentiale for international udrulning. GUDP-støtte vil give konsortiet værdifuld viden til gavn for samfundet og skabe nye arbejdspladser i den grønne fødevareindustri samt accelerere vejen til kommercialisering.

Udfører/hovedansøger Matr Foods ApS
Øvrige samarbejdspartnere SYRENGÅRDEN/ MORTEN JENSEN
Danmarks Tekniske Universitet
INMOLD A/S
Projektets samlede budget DKK 22.841.252,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 14.800.834,00