Organic aquaculture of Marine Fish (ORACLE-FISH)

2023

ORACLE-FISH -projektet er baseret på en nyligt opdaget vandloppe (Apocyclops royi), som har muligheden for at dominere levendefodermarkedet for økologisk marin akvakultur.

Vandlopper som levendefoder bliver betragtet som det mest optimale foder der findes. Desværre er levende vandlopper dyre og kan ikke klassificeres som økologiske, da vandlopper som oftest spiser ikroalger, der ikke dyrkes økologisk pga. nødvendigheden af kemiske gødningsmidler. Vandloppen AR (Apocyclops royi) er helt unik, da den kan syntetisere de vigtigste fedtsyrer (Omega 3-6-9) fra en bred vifte af fødeemner. Dette betyder: 1. AR-vandlopper kan fodres med økologiske fødeemner så økologisk status kan sikres. 2. Det er derfor muligt for akvakulturanlæg at blive elvforsynende med økologiske vandlopper til marine fiskelarver I ORACLE-FISH -projektet tester vi AR-vandloppens biokemiske egenskaber, ligesom vi tester overlevelse og fitness af marine fiskelarver der fodres med AR-vandlopper. Dertil udføres forsøg for at belyse hvilke økologiske fodertyper, der bedst understøtter vækst og optimal biokemisk profil. Dette udføres i forskerkælderen under den Blå Planet, Danmarks nationale akvarium. Her råder samarbejdspartnere i projektet over pighvar-moderfisk, lækkekegler og infrastruktur for at kunne levere marine fiskelarver til forsøg i dette projekt. Forskningen i dette projekt vil bane vejen for at Starterfeed kan producere og eksportere AR-Vandloppesystemer til de akvakulturfarme der baserer sig på økologisk opdræt fra fiskelarve til forbrugerens slutprodukt. www.orgprints.org

Udfører/hovedansøger Roskilde Universitet
Øvrige samarbejdspartnere DEN BLÅ PLANET, DANMARKS AKVARIUM
AQUAMIND A/S
Projektets samlede budget DKK 2.619.574,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 1.893.749,00