De seneste år har myrer dog vist lovende effekter mod både plantesygdomme og skadedyr, og da de ovenikøbet er nemme at passe og flytte ind i frugtplantagerne, kan de blive et vigtigt værktøj for de økologiske frugtavlere. Igennem AntFarm vil vi undersøge skalerbarheden og omkostningerne forbundet med at opdyrke danske skovmyrer til kommercielt brug. Her vil vi undersøge hvordan tilskudsfodring påvirker myrernes vækstrate, om myretuer kan flyttes til og dyrkes i nye og ubeboede skovområder, og hvad disse tiltag koster. Med de tiltag vil vi vurdere økonomien i at bruge myrer til biologisk ekæmpelse. Derudover vil vi interviewe frugtavlere for at blive klogere på deres fordomme, bekymringer, og lyst til at bruge myrer i deres plantage, for at få et billede af de fremtidige skridt der skal tages, før myrerne kan implementeres kommercielt. Hvis dette lykkedes, vil brugen af myrer være realiserbar og økonomisk mulig for frugtavlerne, som vil få højere og mere stabile udbytter, mens de samtidigt forurener mindre, da brugen af myrer er både bæredygtig og klimavenlig, og kan øge biodiversiteten i plantagen. www.orgprints.org