Protein from locally grown legumes and algae for organic chickens - ProLocAL

2022

Formålet med ProLocAL er at reducere klimaaftrykket fra økologisk kyllingekød ved at fodre kyllinger med mikroalger og lokalt dyrkede bælgplanter i stedet for importerede proteinkilder.

Formålet med ProLocAL er at reducere klimaaftrykket fra økologisk kyllingekød ved at fodre kyllinger med mikroalger og lokalt dyrkede bælgplanter i stedet for importerede proteinkilder. Gennem forskning og demonstration løses udfordringen for det aktuelle produktionssystem, hvor økofjerkræ i dag overforsynes med protein for at kompensere for foderkildens lave indhold af svovlholdige aminosyrer. Dette øger NH3-fordampning fra stalden og højner risikoen for trædepudesvidninger. Anvendelse af proteinkilder som mikroalger med et højt methioninindhold kan løse dette problem. Produceres proteinkilderne lokalt, undgås foderimport. Dette vil fremme den økologiske tankegang og styrke produktets troværdighed samtidig med at klimaaftryk og miljøbelastning mindskes og dyrevelfærden forbedres. Nyhedsværdien og det forskningsmæssige arbejde i ProLocAL ligger i 1) at anvende protein fra lokalt producerede mikroalger til økofjerkræ 2) øge fordøjeligheden ved ikke-kemisk forbehandling af mikroalger via ekstrudering 3) forbedre foderets samlede næringsværdi ved at supplere med protein fra bælgplanter, der kan dyrkes lokalt af økologiske fjerkræproducenter, 4) demonstrere dyrkning af lokale bælgplanter og anvendelse af foder med mikroalger og bælgplanter i forsøg med økologiske slagtekyllinger 5) evaluere effekt på klimaaftryk, dyrevelfærd og kødkvalitet. www.orgprints.org

Udfører/hovedansøger
Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere
Teknologisk Institut
Københavns Universitet
LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
VESTJYLLANDS ANDEL A.M.B.A.
ROKKEDAHL LANDBRUG A/S
Projektets samlede budget
DKK 7.762.859,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 5.654.214,00