Plantastisk vil udvikle nye og bæredygtige plantebaserede fiskealternativer tilpasset forbrugernes behov og dermed være med til at sikre den grønne omstilling. Virksomhederne A. Espersen, SiccaDania, KMC, Dansk Tang og 4Betterlife vil sammen med Teknologisk Institut optimere processer og udvikle innovative ingrediensløsninger til helt nye plantebaserede hvidfiskeprodukter. Projektet omfatter udvikling af innovative ingrediensløsninger målrettet konkurrencedygtige plantebaserede fiskeprodukter, der kan øge dansk omsætning og vidensopbygning. Projektet bygger på nye ideer indenfor proces- og produktudvikling med fokus på tekstur, smag, udseende og næringsværdi. Ideerne er forbundet med tekniske og forretningsmæssige risici som mindskes med et stærkt udviklingssamarbejde på tværs af værdikæden. Ved projektets afslutning vil de deltagende virksomhedspartner i samarbejde kunne udvide forretningsgrundlaget med nye bæredygtighed procesløsninger, tilbyde nye ingrediensløsninger og plantebaserede alternativer til opnåelse af nye afsætningsmuligheder. I alt vil der blive skabt mindst 36-68 nye arbejdspladser med et samlet provenu 3 år efter projektets afslutning på omkring 300 mio. DKK. Projektets mål er at give forbrugerne et nemmere valg af grønne fødevarer og øge produktvariationen til en sund livsstil. Samtidig sørger projektet for en bedre ressourceudnyttelse, en reduktion af CO2e på over 21.000 tons/år og er miljøbevidst ved at imødekomme overfiskeri.