Kystfiskere og havbønder

2022

De små, kommercielle kystfiskere, der fisker målrettet med bæredygtige fangstredskaber, har i årevis været presset af faldende kvoter og dalende fiskebestande.

De små, kommercielle kystfiskere, der fisker målrettet med bæredygtige fangstredskaber, har i årevis været presset af faldende kvoter og dalende fiskebestande. Der er brug for nye visioner for, hvordan vi fremover kan oppebære en bæredygtig praksis på ekstraktion af spiselige ressourcer fra havet. En mulighed er at sætte fokus på dyrkning af regenerative afgrøder i havet – især tang og blåmuslinger. Disse afgrøder udmærker sig ved at udgøre sunde fødevarer, som tilmed er med til at binde CO2 og optage uønskede næringsstoffer. Desuden tilbyder havmarkerne nye levesteder for en masse nøglearter i havet. Dyrkning af disse afgrøder bruger ikke plads på land, og de skal hverken vandes, gødes eller sprøjtes. I projektet etableres et bredt netværk med fokus på at afdække mulighederne for at etablere og udbrede kommercial produktion af disse afgrøder. Netværket er åbent for kystfiskere, der kan stå for selve produktionen af afgrøder, samt mulige aftagere og repræsentanter for kritiske støttefunktioner fra klækkeri til forarbejdning og opbevaring. Det er målet i løbet af projektet at hente mellem 10 og 20 kystfiskere ind i netværket. Det overordnede mål med netværksarbejdet er at nå frem til en model for en regenerativ hav-værdikæde, der tilgodeser alle deltagerne, og som umiddelbart kan sættes i værk. Denne model vil sammen med de udfordringer og potentialer, der afdækkes i projektet, blive samlet i en rapport og præsenteret ved en afsluttende konference.

Udfører/hovedansøger
 Den selvejende institution Havhøst
Projektets samlede budget
DKK 2.193.776,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 1.096.888,00