Effektiv genetisk avl af YDS-resistente regnbueørreder (EGYR)

2022

Yngeldødelighedssyndrom er en trussel mod bæredygtigheden i yngelproduktion indenfor dansk akvakultur.

Yngeldødelighedssyndrom er en trussel mod bæredygtigheden i yngelproduktion indenfor dansk akvakultur. De små regnbueørreder på yngelstadier kan ikke vaccineres effektivt, da immunsystemet ikke er tilstrækkeligt udviklet i de små fisk på under 2 gram, som netop er de fisk, der rammes af YDS. Sygdomsudbrud behandles derfor i udstrakt grad med antibiotika. Vi ønsker i dette udviklings- og demonstrationsprojekt at anvende vore nyudviklede og i laboratoriet validerede DNA-typningsystemer til effektiv genetisk selektiv avl af ørreder med høj naturlig resistens mod YDS. Vi vil bringe opdagelsen ud til først og fremmest de danske ørredproducenter og inden for en kort tidsramme på to år bruge vore allerede erhvervede forskningsresultater til at forbedre sundhed og overlevelse hos fiskene, eliminere antibiotikaproduktion i yngelproduktionen og optimere driftsøkonomien i opdrætserhvervet. Vi vil således producere fisk baseret på vor opdagelse af markører for naturlig YDSsygdomsresistens, teste disse i laboratoriet og gennemføre forsøg i storskala i danske dambrug ledsaget af intensiv overvågning og dokumentation af fiskehelse.

Udfører/hovedansøger
Københavns Universitet
Øvrige samarbejdspartnere
AQUASEARCH OVA ApS
Danmarks Tekniske Universitet
Projektets samlede budget DKK 5.919.922,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 4.626.061,00