Bæredygtig Engangsservice af Sidestrømme til Take-Away (BEST)

2022

Plast er et enestående materiale til emballage, men er fossilt-baseret og svært nedbrydeligt. Derfor er engangsplastdirektivet indført, som forbyder markedsføring af fx bestik og kopper af plast.

Plast er et enestående materiale til emballage, men er fossilt-baseret og svært nedbrydeligt. Derfor er engangsplastdirektivet indført, som forbyder markedsføring af fx bestik og kopper af plast. Der er derfor akut behov for nye løsninger til fremstilling af bionedbrydeligt engangsservice. Projektet BEST vil komme med to nye bud på fremstillingsprocesser til bionedbrydeligt engangsservice: i) valsning og ii) advanced thermoforming og biobaserede funktionelle barrierer. Begge kan anvendes til fremstilling af bionedbrydeligt engangsservice fra fødevaresidestrømme. I projektet fokuseres på løsninger til take-away. De specifikke mål er at udvikle en spiselig ske samt en engangskaffekop med låg, begge baseret på sidestrømme fra fødevareproduktioner. Efter anvendelse vil servicen enten være spiselig eller som minimum kunne bortskaffes som bioaffald. For at sikre produkternes succes hos slutforbrugeren, vil der blive udført en række interviews, undersøgelser og antropologiske studier. Endvidere vil projektet dokumentere den potentielle regenerative effekt ved kompostering. Implementeringen af den udviklede emballage vil have stor effekt på den grønne omstilling: Der vil kunne spares 2,9 ktons CO2/år, imens mere end 1 milliard stykker engangsservice af plastik vil blive erstattet af bæredygtig service. Der tjenes samlet 51,5 mio. kr. på tre år blandt konsortiets deltagere.

Udfører/hovedansøger Teknologisk Institut
Øvrige samarbejdspartnere
SEIMEI ApS
Leaf Packaging ApS
AURION A/S
BIOSYNERGY A/S
Projektets samlede budget DKK 5.131.805,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 2.588.481,00