Tempeh - en løsning til at spise sundt og klimavenligt

2021

De nye kostråd sætter fokus på sundhed og klima og anbefaler, at vi spiser markant mindre kød.

De nye kostråd sætter fokus på sundhed og klima og anbefaler, at vi spiser markant mindre kød. Tempeh er et fermenteret produkt, der fremstilles af bælgfrugter og andre proteinafgrøder, og som kan anvendes i madlavning i stedet for kød. I dag produceres og spises det kun i meget beskedent omfang i Danmark. At få tempeh ind i den danske madkultur kan således være en del af løsningen på, hvordan vi kommer til at spise mere sundt og klimavenligt. Realiseringen af målet kræver, at vi i projektet: 1) Muliggør en opskalering af tempehproduktion baseret på nordiske råvarer, herunder udvikler og optimerer fermenteringsprocesser og produktionsudstyr 2) Udvikler og tester mindst tre nye innovative tempehtyper med lokale råvarer som tang, samt optimerer kvaliteten af tempeh med fokus på anvendelse og holdbarhed 3) Faciliterer introduktion og udbredelse af tempeh i den danske madkultur på grundlag af co-creation med brugere bl.a. via et online opskriftsunivers, der gør brug af kunstig intelligens og som animerer brugerne til at bruge tempeh i deres madlavning. I udviklingsarbejdet deltager hele kæden fra jord (og vand!) til bord – Contempehrary, Dansk Tang, Plant Jammer, Københavns Universitet og Professionshøjskolen Absalon samt brugere, kokken Mikkel Karstad og en måltidskasseleverandør. Projektet vil lede frem til et forventet økonomisk provenue på mindst 24,6 mio. kr. samt en direkte klimamæssig besparelse på mindst 2477 tons CO2e pr. år (potentielt 354.640 tons).

Udfører/hovedansøger
Contempehrary ApS
Øvrige samarbejdspartnere
Odsherred Food ApS
Plant Jammer ApS
Professionshøjskolen Absalon S/I
Københavns Universitet
Projektets samlede budget
DKK 6.213.182,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 4.767.264,00