MLD er en opstartsvirksomhed, som baseret på en patenteret styrbar trawl skovl har udviklet styrbare trawl skovle til både pelagisk og bundfiskeri. Ved pelagisk fiskeri giver MLD teknologien fiskerne mulighed for hurtigt at tilpasse trawlets position i forhold placeringen af fiskestimer i vandsøjlen. Teknologien muliggør hurtigere deployment af trawlet samt meget større og præcis kontrol over trawlets position i vandsøjlen. Fisken kan derfor følges og fanges mere effektivt, hvilket resulterer i nye muligheder for målrettet og kortere fiske intervaller. Dette medfører højere effektivitet, reduceret brændstofforbrug og udledning af CO2 og NOX gaser. Ved bundfiskeri vil MLD teknologien sikre, at trawlskovlene ikke kommer i kontakt med havbunden. Dette vil reducere den fysiske beskadigelse af havbunden, som trawlskovle typisk medfører. Den manglende bundkontakt reducerer modstanden fra havbundskontakten signifikant og kan omsættes direkte til brændstofbesparelse. Som ved pelagisk fiskeri giver teknologien højere effektivitet som resulterer i yderligere reduktion i brændstofforbrug og udledning af CO2 og NOX gaser. Dette projekt vil udvikle og fremstille en prototype til test på forsøgsskibet Havfisken, som størrelsesmæssigt passer til whitefish flåden.