Nogle af de store udfordringer i fjerkræ- og kødsektoren er kravene til max værdiskabelse, bla. via high-grade ferske produkter, og effektiv, konkurrencedygtig forarbejdning under samtidig overholdelse af meget høje krav til fødevaresikkerhed. Dette harmonerer ikke godt med manuelle håndteringer, krav til temperatur i arbejdslokaler, menneskelig påvirkning og vejen frem er at automatisere processer. En af de tunge funktioner er ophængning af kyllingebrystcaps. Processen er meget følsom mht. hygiejne, smitteoverførsel og deraf mht fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet og forbundet med uhensigtsmæssigt arbejdsmiljø. Projektets formål er at udvikle en komplet robotautomatiseret teknologi for opsamling, positionering, gribning og ophængning af caps på udbenings/fileteringslinje og afløse de manuelle operationer i dette procesled og udvikle teknologiprincipper, så de kan overføres til robotautomatiseringsløsninger for de øvrige, kritiske manuelle procestrin. Projektet vil nedsætte spild/kassationer i værdikæden madspild og deraf følgende klimaeffekt: 330-440 tons CO2/år og forbedre ressurceudnyttelse, fødevaresikkerhed og -kvalitet. Projektet resulterer i dels direkte økonomiske effekter, som virksomheden opnår ved automatiseringen 5-6 mio kr/år, svarende til 10 øre pr kg slagtekylling og tilsvarende udbredningseffekt i Danmark, i alt 10-12 mio kr/år dels effekten af, at teknologien kan kommercialiseres og skabe dansk tekniksalg i str.orden 100-200 mio kr.