Optimizing climate and production services of cover crops in organic arable rotations (CCRotate)

2020

Efterafgrøder (CC) yder væsentlige økosystem og produktionstjenester i økologisk planteavl.

Disse tjenester relaterer til mindre miljøpåvirkning gennem lavere nitratudvaskning, reduceret klimapåvirkning gennem øget kulstoflagring, selv om lattergas ikke altid reduceres, og øget jordfrugtbarhed gennem positive effekter på jordens organisk stof og mikrobiologi. Mulighederne for at styre disse effekter er ikke tilstrækkeligt godt forstået, og der er ikke tilstrækkelige værktøjer for landmænd til at vurdere tjenester og fordele ved CC. CCRotate vil øge viden om klima- og produktionstjenester af CC gennem litteraturgennemgang, udnyttelse af et langvarigt økologisk dyrkningsforsøg, et tre-årigt markforsøg med forskellige arter og blandinger af CC til kvantificering af kulstof- og kvælstofstrømme, herunder potentiel biologisk inhibering af nitrifikation til reduktion af lattergas. Et kamerasystem vil blive udviklet til at hjælpe landmænd med at kvantificere markvariation i biomasse og kvalitet af CC. Der vil blive formidlet et forbedret grundlag for rådgivning omkring valg af CC arter og blandinger og deres håndtering i dyrkningssystemer til øget klima- og produktionsværdi. CCRotate forventes at reducere drivhusgasser med 57.400 ton CO2-ækv/år. Projektet forventes at øge afgrødeproduktionen svarende til 54,7 mio. kr. og danne grundlag for markedsføring af et kamerasystem med et årlig værdi på 11 mio. kr. www.orgprints.org

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
Agro Intelligence ApS
Projektets samlede budget DKK 1.449.355,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 1.295.401,00