Development of disease resistant potatoes, RESPOT

2020

Projektet har til formål, at udvikle en bæredygtig og vedvarende vækst i produktionen af kartofler i Danmark, gennem forædling af nye danske kartoffelsorter, der er konkurrencedygtige på såvel det danske som det udenlandske marked.

Projektet har til formål, at udvikle en bæredygtig og vedvarende vækst i produktionen af kartofler i Danmark, gennem forædling af nye danske kartoffelsorter, der er konkurrencedygtige på såvel det danske som det udenlandske marked. Kartoffelproduktion i Danmark står på en brændende platform, idet den i høj grad er baseret på anvendelse af pesticider (især fungicider). Forbruget af pesticider på årsbasis udgør 2,74 kg aktivt stof pr. ha. Der forventes krav om kraftig reduktion eller måske på lang sigt en total udfasning af pesticider. Projektet vil derfor udvikle nye kartoffelsorter, som er resistente primært over for skimmelsygdomme, samtidig med at udbytte og produktkvalitet fastholdes. En af de helt store udfordringer i forædling af konkurrencedygtige kartoffelsorter, er at opnå en effektiv selektion, idet sygdomsresistens har en lav arvelighed, da forekomst af sygdomme er påvirket af mange miljømæssige faktorer. For at takle denne udfordring, vil vi udvikle nye kartoffelsorter vha. mere effektive metoder til måling af sygdomsresistens, og avancerede genetiske og genomiske metoder, der muliggør selektion af optimale forældre, udnyttelse af både additiv og ikke-additiv genetik, kortlægning af afkommets potentiale for vedvarende resistens og tilpasning til forskellige miljøforhold - herunder forventede klimaforandringer.

Udfører/hovedansøger
DANESPO A/S
Øvrige samarbejdspartnere
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Projektets samlede budget
 DKK 13.924.500,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 8.098.700,00