Netværk: Nemmere økologi i juletræer

2019

Efterspørgslen på økologisk juletræer stiger. Det skønnes, at markedet for økologiske juletræer i Europa udgør ca. 10 % af markedet for nordmannsgran svarende til 4,5 millioner træer.

Efterspørgslen på økologisk juletræer stiger. Det skønnes, at markedet for økologiske juletræer i Europa udgør ca. 10 % af markedet for nordmannsgran svarende til 4,5 millioner træer. Interessen for økologisk producerede træer er særlig stor på det tyske marked, der er det vigtigste eksportmarked for dansk producerede juletræer. Trods stigende efterspørgsel har det danske areal med økologisk producerede juletræer været lavt i flere år, mens produktionen stiger i f.eks. Tyskland. Dette vidner om særlige udfordringer for de danske økologiske juletræsproducenter. På det lovgivningsmæssige område er alle EU-lande underlagt EU's forordning om økologi, men i Danmark er der i tillæg hertil en økologilov, som skærper kravene til økologisk juletræsproduktion sammenlignet med f.eks. tyske producenter. På det dyrkningsmæssige område er især renholdelse, kvælstofhåndtering og skadevolderbekæmpelse de vigtigste udfordringer for en rentabel økologisk produktion. Afsætningsmæssigt står juletræer uden for de sædvanlige handelskanaler for spiselige afgrøder, og det er uvist, hvordan handelskanalerne og forbrugerne vurderer betydningen af en økologisk produktion i sammenligning med en miljøvenlig konventionel produktion. Projektet formål er at udpege de områder inden for lovgivning, dyrkning og afsætning, som udgør særlige barrierer for en dansk produktion af økologiske juletræer,samt stimulere etablering af ERFA-grupper og anvise områder, hvor der er behov for mere forskning og udvikling.

Udfører/hovedansøger
Danske Juletræer
Øvrige samarbejdspartnere
Danske Juletræer
Projektets samlede budget
DKK 540.000,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 270.000,00