Farmdroid - Autonom totalkoncept til marken

2019

Praktiske erfaringer med arbejdskrævende ukrudt i sønderjyske roemarker har sat brødrene Jens og Kristian Warming i gang med et innovativt udviklingsarbejde.

Resultatet er en klimavenlig, solcelledrevet markrobot, FarmDroid, der selv kan både så og luge. FarmDroid adskiller sig fra andre markrobotter ved at have et GPS-system, som sætter den i stand til at rense med centimeters præcision uden brug af kamera. Når et frø er lagt i jorden, lagrer robotten koordinaterne, så den senere kan luge uden om planten uden at skade den. Den færdigudviklede markrobot vil komme til at koste omkring 450.000 kr. og projektet forventer, den vil være klar til markedet ved udgangen af 2021.

Udfører/hovedansøger Teknologisk Institut
Øvrige samarbejdspartnere LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
DAKA DENMARK A/S
Yding Smedie og Maskiner A/S
Innovationscenter for Økologisk Landbrug P/S
Projektets samlede budget DKK 6.591.050,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 3.870.533,00