Raps er en populær afgrøde i Danmark. Den bliver dog let angrebet af skadedyr, og derfor bruger man miljøbelastende pesticider til at holde dem væk. Et GUDP-projekt vil i stedet kombinere naturens egen våben med teknologi for at beskytte rapsen. Alternative bekæmpelsesmetoder er omdrejningspunktet for dette projekt. I et tæt samspil mellem planteavlere, rådgivere, forskere, biologer og ingeniører, vil man udvikle og teste et sæt af nye, effektive og potentielt indbringende muligheder for at bekæmpe skadedyr med deres naturlige fjender. Projektet kombinerer teknologi og naturens fødekæde: En drone skal sprede rovbiller, løbebiller samt snyltehvepse ud over rapsmarken. Fælles for disse insekter er, at de erglimmerbøssen og rapsjordloppens naturlige fjender, så de vil gå til angreb - dog uden at forvolde skade på rapsen.