Krydsning - optimering på tværs af malkeracer (DairyCross)

2018

Projektets formål er at forbedre konkurrenceevnen for danske mælkeproducenter og kvægavlsforeningen VikingGenetics samt forbedre ressourceudnyttelsen i malkekvægsektoren ved at udnytte det fulde potentiale i krydsning mellem malkeracer.

Projektets formål er at forbedre konkurrenceevnen for danske mælkeproducenter og kvægavlsforeningen VikingGenetics samt forbedre ressourceudnyttelsen i malkekvægsektoren ved at udnytte det fulde potentiale i krydsning mellem malkeracer. Krydsning bruges i høj grad inden for andre produktionsgrene til at opnå krydsningsfrodighed, men har begrænset udbredelse inden for malkekvæg, fordi der mangler styringsredskaber. Resultatet af projektet bliver krydsningskøer med forbedret sundhed, frugtbarhed og holdbarhed. Dette fører til ca. 200 mio. kr./år i videre økonomiske effekter hos mælkeproducenterne, et lavere foderforbrug/kg værdistof og en lavere CO2-udledning/kg værdistof. Desuden opnås en større genetisk diversitet inden for racerne. Projektets formål opnås ved at udvikle og implementere beslutningsstøtteværktøjer i form af 1) genetiske værdier for krydsningsdyr baseret på genomisk information, 2) nye moduler til simuleringsprogrammet SimHerd, så det kan understøtte de beslutninger, den enkelte mælkeproducent skal træffe for sin besætning vedr. krydsning og 3) nye moduler til insemineringsplansprogrammet, så det kan maksimere krydsningsfrodigheden i hver enkel parring vha. genomisk information. Desuden vil projektet, som det første, opbygge et beslutningsgrundlag for at designe renracede linjer af malkekvæg, der er udvalgt til at producere effektivt krydsningsafkom i modsætning til i dag, hvor avlsarbejdet udelukkende fokuserer på at forbedre de renracede dyrs præstation.

Udfører/hovedansøger
VIKINGGENETICS FMBA
Øvrige samarbejdspartnere
 VIKINGGENETICS FMBA
SIMHERD A/S
VIKINGDANMARK
LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
Aarhus Universitet
Projektets samlede budget
DKK 19.831.828,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 14.936.726,00