IQinABox - videnskabeligt baseret overvågning af svin i vækst

2018

Datadreven overvågning af svins vand- og foderindtag skal forudsige sygdomme blandt dyrene langt hurtigere end i dag, så spredningen mindskes.

Datadreven overvågning af svins vand- og foderindtag skal forudsige sygdomme blandt dyrene langt hurtigere end i dag, så spredningen mindskes. Det skal øge dyrevelfærden, sænke antibiotikaforbruget og dødeligheden i svinebesætningerne. Svineproduktion sker i dag i store og effektivt drevne besætninger. Svineproducenter har typisk 30 staldsektioner med 300 grise i hver sektion. Det betyder, at det kan være en udfordring at spotte fx sygdomsudbrud, før det spreder sig. Ved at udnytte data og teknologi til nye datadrevne værktøjer, kan svineproducenterne mere effektivt overvåge dyrene og på samme tid forbedre dyrevelfærden, så ingen dyr lider unødig last selv i store besætninger. De indsamlede data kommer fra fx vandmålere, fodringsanlæg og klimasensorer, hvor landmanden bliver alarmeret, når der er udsving. Landmanden får en prioriteret liste med sandsynlige årsager til udsvinget, fx udbrud af diarre, og registrerer efterfølgende, hvad årsagen faktisk viste sig at være. På baggrund af landmandens registreringer tilpasses systemet løbende til den enkelte bedrift, så det hele tiden bliver klogere og mere præcist - derfor har projektet også fået navnet IQinabox.

Udfører/hovedansøger IQinAbox ApS
Øvrige samarbejdspartnere
IQinAbox ApS
Københavns Universitet
LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
Projektets samlede budget
 DKK 18.029.034,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 10.907.440,00