Formålet er at løfte akvakultursektoren til Industri 4.0 niveau. Ved udvikling af softwareværktøjet, der udnytter IoT, BigData, maskinlæring o.s.v., indsamles og bearbejdes data hos alle aktørerne i akvakultursektoren. Via en cloud-database analyseres, sammenholdes, registreres, distribueres og udveksles data til utallige formål. Resultaterne tillader en markant forøget effektivitet hos brugerne, som er: Alle opdrætstyper på land og til havs. Leverandører af f.eks. foder, hardware, analyser, veterinærtilsyn, kommunale og statslige myndigheder, forskningsinstitutioner og NGOer, forarbejdningsvirksomheder, grossist- og detailled, foodservice og ultimativt forbrugeren. Effekterne er store, vidtforgrenede og forskellige. Farmerne kan mindske den administrative ressourceindsats betragteligt. Benchmark med kolleger, feedback og rådgivning fra leverandører, myndigheder og aftagere fører til optimerede driftsforhold, hvor en kraftig foderreduktion forventes. Forbedrede vandkvalitetsforhold fører til bedre fiskehelse og mindre miljøbelastning. Leverandører har adgang til data i et omfang accepteret af kunden, hvorfor f.eks. foderproducenter kan lokal-tilpasse recepter, optimere transport-logistik m.m. Myndigheder får mulighed for online at hente data, dele viden, opdatere love m.m. Aftagere kan få data om forventede leverancer, videregive oplysninger til detailledet, som kan addere mere information. Alle får et bedre, dynamisk datagrundlag for målrettede forbedringstiltag