Fiberbrydning af våd halm for effektiv biogasproduktion og optimal tilbageførsel af næringsstof, mineral og kul til marken.

2018

I takt med klimaforandringerne oplever landbruget en stigende udfordring med vådt halm og våde restafgrøder.

Det er en uhåndterbar størrelse, der som hovedregel pløjes tilbage i marken, hvor den oparbejdede energi dermed går til spilde. Halmværker kan ikke bruge halmen pga. det høje vandindhold, og ud over en begrænset gødningsværdi til jorden må halmen betragtes som spildt. Vores projekt vil udvikle et procesanlæg - baseret på resultater fra nyeste forskning - der kan neddele og fiberbryde den våde halm (uden at skulle bruge energi til tørring), hvorefter vi opnår en fortrinligt biogasprodukt med stor effekt og høj udnyttelsesgrad. Gødningsværdien forbedrer vi i det afgassede halm, der kan tilbageføres til marken, når det matcher vækstsæsonen bedst til glæde for landmand, biogasanlæg og samfund. I projektet vil vi udvikle en ny proces, der kan håndtere de fiberholdige våde halm og klargøre halmen til optimal biomasse. Vores indledende forsøg har vist, at teknologien vil fungere bedst overfor halm med højt vandindhold, så den vil være oplagt at udnytte i forhold til den våde halm. Pilotanlægget vil blive installeret på vores eget biogasanlæg, hvorfra vil påvise effekterne og dokumentere såvel gasudbyttet som gødningsværdien af den afgassede biomasse.

Udfører/hovedansøger FJELLEBRO ApS
Øvrige samarbejdspartnere G O TRADING ApS
Projektets samlede budget DKK 5.400.000,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 2.940.000,00