Unik kraftfoderpille med stabiliseret naturligt vitamin E til nyfravænnede kalve (KALVe)

2017

Når kalve fravænnes overgår de fra mælkefodring til fodring med grov- og kraftfoder. Mange kalve bliver imidlertid svækket ved skiftet i foder. De har svært ved at optage næringsstoffer nok fra kraftfoderet, da fordøjelsessystemet endnu ikke er fuldt udviklet.

Når kalve fravænnes overgår de fra mælkefodring til fodring med grov- og kraftfoder. Mange kalve bliver imidlertid svækket ved skiftet i foder. De har svært ved at optage næringsstoffer nok fra kraftfoderet, da fordøjelsessystemet endnu ikke er fuldt udviklet. I praksis betyder det, at immunforsvaret bliver udfordret, de nyfravænnede kalve æder og vokser for lidt og bliver ofte syge. Det medfører øgede udgifter og produktionstab for kalveproducenterne. Når kalvene bliver syge, behandles de med antibiotika, hvilket ikke er ønskeligt, da såvel erhvervet som samfundet ønsker et lavt antibiotikaforbrug. Derfor skal et nyt projekt udvikle en særlig kraftfoderpille, der skal bygge bro mellem mælkefodring og kraftfoderfodring. Kraftfoderpillen indeholder naturligt E-vitamin, da det har bedst biologisk effekt og derfor er særligt vigtigt for fravænnede kalves sundhed. Bag projektet står Aarhus Universitet, Vitfoss A/S, LVK Dyrlægerne og Slagtekalverådgivning ApS.

Udfører/hovedansøger
Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere
Aarhus Universitet
VITFOSS A/S
LVK DYRLÆGERNE A/S
SLAGTEKALVERÅDGIVNING ApS
Projektets samlede budget
DKK 4.187.100,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 3.366.228,00