Nutrients for Higher organic crop Yields (NutHY)

2017

På trods af stor viden om dyrkningsmæssige forhold i økologisk planteproduktion, er udbytterne i praksis langt under potentialet.

Tre meget væsentlige forklaringer er: 1) at næringsstoffernes tilgængelighed ikke er afstemt med planternes behov pga. manglende fokus på enkeltnæringsstoffers betydning eller ringe synkronisering, 2) at der mangler næringsstofkilder, og 3) at den eksisterende viden er utilstrækkeligt implementeret i praksis. Projektets mål er at øge udbytter og ressourceeffektivitet i økologisk planteproduktion ved målrettet og helhedsorienteret optimering af næringsstofforsyningen og effektiv implementering i praksis. Vi vil: 1) identificere ubalancer i opfyldelse af planternes behov for væsentlige makronæringsstoffer (N, P, K og S) under hensyntagen til sædskifte, jordtype og udbytteniveau; 2) forbedre intern recirkulering i sædskiftet, så næringsstofferne flyttes hen, hvor der er brug for dem vha. stærke efterafgrøder, hvor frigivelsen times med afgrødernes behov og via biogasanlæg, hvor afgasset plantemateriale recirkuleres; 3) identificere alternative næringsstofkilder med udgangspunkt i egnede restprodukter med mængdemæssig betydning og sandsynlighed for godkendelse til økologisk brug i kort til mellemlangt tidsperspektiv; og 4) udvikle nye koncepter for inkluderende rådgivning og formidling tilpasset individuelle behov, som bidrager til mere effektiv implementering af viden i praksis og giver effektiv feedback til rådgivere og forskere.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Københavns Universitet
AFP 15 P/S
Økologisk Landsforening
HEDEDANMARK A/S
DAKA DENMARK A/S
Projektets samlede budget DKK 13.977.343,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 9.373.115,00