Miljøvenlig og bæredygtig udnyttelse af fiskeskind (AquaLæder)

2017

Projektets formål er at skabe en ny værdikæde for udnyttelse af fiskeskind. Fiskeskind er i dag et biprodukt fra fiskeindustrien, men kan med nye processer oparbejdes til fiskeskindslæder, et nyskabende og bæredygtigt materiale til produkter som tasker, smykker og møbler.

Projektets formål er at skabe en ny værdikæde for udnyttelse af fiskeskind. Fiskeskind er i dag et biprodukt fra fiskeindustrien, men kan med nye processer oparbejdes til fiskeskindslæder, et nyskabende og bæredygtigt materiale til produkter som tasker, smykker og møbler. I danske havne landes årligt 876.000 tons fisk til konsum og industriprodukter, heraf omdannes ca. 30-40 % til spiselige produkter. De resterende op til 70% (skrog, indvolde og skind) ender som lavværdi restprodukter, der enten ledes tilbage i havet eller afsættes til lavværdi foder. Fiskeskind er specielt interessant, da det har et stort potentiale som højværdiprodukt i form af fiskeskindslæder, men udnyttes i dag i meget ringe grad i Danmark.I særligt Island og Asien oparbejdes fiskeskind fra fødevareindustrien til smukke læderprodukter med høj værdi. For også at lykkes med dette i Danmark, er der er dog brug for at skabe en ny værdikæde samt udvikle målrettede garveprocesser. I projektet vil der derfor blive udviklet et konkurrencedygtigt og miljøvenligt koncept til stabilisering og garvning af fiskeskind fra fiskeindustriens sidestrømme. Projektet estimeres på kort sigt at kunne øge beskæftigelsen med 39 arbejdspladser, og med potentiale for bæredygtig ressourceudnyttelse på op til 660 millioner kr. per år. Samtidig forventes en væsentlig mindsket miljøpåvirkning gennem bedre ressourceudnyttelse af biomassen. Implementering af projektets output sikres gennem involvering af alle led i værdikæden.

Udfører/hovedansøger
Teknologisk Institut
Øvrige samarbejdspartnere
Teknologisk Institut
ROYAL GREENLAND SEAFOOD A/S
A. ESPERSEN A/S
Tindskard ApS
CARLEND HOLDING ApS
Karen Lise Krabbe v/ Karen Krabbe
SKALMA ApS
Projektets samlede budget
DKK 1.691.566,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 851.065,00