Et nyt projekt skal lave økologisk mælk produceret udelukkende på naturgræs og hø. Forhåbningen er at udvikle markedet for højværdi mælkeprodukter med smags, sundheds og terroir egenskaber. I projektet lever køerne udelukkende af naturgræs, og uden for græsningssæson får de hø lavet på engene i Tude Ådal. Københavns Universitet skal blandt andet stå for at dokumentere smagen og fedtsyresammensætningen, mens Ostebørsen allerede nu sælger frisk mælk og oste baseret på den nye græsmælk. Da der ikke tidligere er foregået en lignende produktion herhjemme, består projektet også i at udvikle både en driftsmodel og en markedsmodel for low input-produktion i Danmark.