Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften (SV-AR)

2017

Med et mobilt staldanlæg vil Økologisk Landsforening i samarbejde med idéens ophavsmand, landmand Hans Henrik Thomsen samt Aarhus Universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, Vanggaard Staldmontage, Domino og Friland A/S imødekomme en stigende efterspørgsel på frilandssvinekød.

Produktionen skal være både effektiv og økonomisk attraktiv. Samtidig med, at svinenes levevilkår optimeres. Det mobile staldanlæg skal kunne rumme op til 150 slagtesvin og optimere udnyttelsen af den gødning, som svinene efterlader. Derudover arbejder projektet på at integrere produktionen af frilandsslagtesvin i markdriften, hvilket vil være med til at intensivere produktionen af frilandsslagtesvin. Prototypen på det mobile staldanlæg er designet af landmanden Hans Henrik Thomsen, og han har taget højde for de mange udfordringer, svineproducenter møder. Det mobile staldanlæg tilgodeser også slagtesvinene og deres velfærd, fordi de med et mobilt staldanlæg kan være udenfor og løbende blive rykket til nye områder, hvor de kan følge deres natur og rode i jorden.

Udfører/hovedansøger Økologisk Landsforening
Øvrige samarbejdspartnere LANDMAND HANS HENRIK THOMSEN
Vanggaard Staldmontage
W. DOMINO A/S
Aarhus Universitet
Center for Frilandsdyr K/S
FRILAND A/S
Projektets samlede budget DKK 9.330.772,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 6.427.587,00