Udvikling og test af miljøvenligt middel fra roer til forebyggelse af smågrise diarre

2016

CBE er en start-up virksomhed, der har udviklet et kosteffektivt og miljøvenligt fodertilsætnings-produkt til at forebygge diarre hos smågrise, der fravænnes modermælk og indkøres til fast foder.

CBE er en start-up virksomhed, der har udviklet et kosteffektivt og miljøvenligt fodertilsætnings-produkt til at forebygge diarre hos smågrise, der fravænnes modermælk og indkøres til fast foder. Produktet er en vådopløsning udvundet af sukkerroer og indeholder en specifik recept af pektin surhedsgrad, sukkerarter og fibre, som forhindre diarre i at udvikles. Fodertilsætningen har vist meget positive resultater i preliminære staldforsøg. Diarre udviklede sig ikke hos de smågrise (én undtagelse) som fik CBE’s fodertilsætning i modsætning til kontrolgruppen. Endvidere blev der konstateret en daglig tilvækst på 270 g for doseringsgruppen hvor tilvæksten kun var 205 g for kontrolgruppen. CBE har en patentansøgning i behandling for produktet. Når pattegrise fravænnes modermælk efter ca. 4 uger, stresses pattegrisene og en hyppigt forekommende effekt er ”post weaning diarre syndrome (PWDS)”, som medfører vægttab, antibiotika behandling og øget dødelighed. For at forebygge PWDS er det almindelig praksis i svineproduktion at anvende tilsætning af zink oxid og kobber sulfat samt antibiotika i kliniske tilfælde. Dette medføre spredning af miljøbelastende tungmetaller på landbrugsjord og fremmer antibiotika resistens. Fordelene ved CBE’s fodertilsætningsprodukt er således både økonomiske og miljømæssige. Sammenfattende er effekterne følgende: - øget tilvækst - reduceret dødelighed og øget dyrevelfærd - begrænset spredning af Zn og Cu på landbrugsjord - reduceret antibiotikaforbrug Målet med nærværende projekt er at gennemføre fase 1 som er at udvikle et pilotanlæg til produktion af test produkter til et storskala forsøg med en testgruppe på 1.000 pattegrise og en tilsvarende kontrolgruppe. Forsøgsresultater verificeres af eksterne veterinær. Herudover indeholder projektet en analysepakke med henblik på kvalitetsoptimering af fibre, pektin, surhedsgrad og sukkerstoffer. Disse analyser gennemføres i samarbejde med DTU.

Udfører/hovedansøger
Copenhagen Bioengineering ApS
Øvrige samarbejdspartnere
Copenhagen Bioengineering ApS
Gårdejer Ole Elbæk
Projektets samlede budget
DKK 3.883.700,00
Bevillingsstørrelse tildelt
DKK 2.330.220,00