Robust and Efficient Dairy Cows - REFFICO

2015

Foderudgifter udgør i dag 70 procent af kvæglandmændenes variable omkostninger.

Derfor ligger der et stort potentiale i fodereffektivisering, da selv små forbedringer kan give store økonomiske besparelser og ovenikøbet gavne miljøet. For at finde frem til fodereffektive og miljøvenlige køer vil man udvikle et selektionsværktøj, som tager udgangspunkt i testresultater fra forsøgsstationer og kommercielle gårde. Her anvendes data hentet ved registreringer af foderoptagelse og indikatorregnskaber, der relaterer til koens fodereffektivitet. Ud fra disse parametre udvælges køerne med de højeste indeks. For at måle og kvantificere effekten af disse egenskaber, vil man desuden udvikle en biometrisk beregningsformel. Bliver projektet en succes, vil det betyde store økonomiske besparelser for landmænd med malkekvæg. Desuden vil mængden af drivhusgasser blive reduceret i forhold til den mængde mælk, der produceres, til gavn for klimaet. Overordnet set håber man, at disse resultater kan bidrage til at styrke nordisk avls globale konkurrenceevne.

Udfører/hovedansøger VIKINGGENETICS FMBA
Øvrige samarbejdspartnere Aarhus Universitet
LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
RYK-FONDEN TIL VARETAGELSE AF REGISTRERING OG YDELSESKONTROL
FOSS ANALYTICAL A/S
Projektets samlede budget DKK 26.922.160,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 14.989.881,00