Hvert år får godt 100,000 malkekøer klinisk mastitis, og flere får subklinisk mastitis. Dette har stor betydning for den enkelte kos velfærd, bedriftens økonomi, udvikling og fremtid, samt fødevaresikkerheden og menneskers sundhed. Det meste antibiotikaforbrug hos malkekvæg bruges til at bekæmpe mastitis. Forskning har vist at bedre overvågning og tidlig diagnose af mastitis er en vigtig faktor med henblik på reduktion af mastitis forekomsten, og derfor medvirker til at sikre bærdygtig produktion, bedre dyrvelfærd og mindre antibiotikaforbrug. Formålet med dette projekt er at forbedre og effektivisere overvågning og kontrol af mastitis i malkekvægbesætninger. Dette opnås ved at udvikle et værktøj som kan måle en parameter (differentiale celletal) til præcis og tidlig diagnose af mastitis. Der vil også blive udviklet en bio-økonomisk model som skal bruges til at undersøge økonomisk rentabilitet ved brug af tilgængelige oplysninger om den enkelte ko, inklusive differentiale celletal til mastitis overvågning. Modellen skal også definere de meste rentable strategier til kontrol af mastitis i den enkelte besætning givet den enkelte kos værdi og prognosen efter dens behandling. Slutproduktet vil være et værktøj som måler det differentiale celletal for hver ko og giver klare retningslinjer med hensyn til brugen af tilgængelige oplysninger om den enkelte ko i relation til forbedring og effektivisering af mastitis kontrol i malkekvæg besætninge.