I samarbejdsprojekt "WASTE-TREAT" vil forskellige end-of-pipe spildevandsløsninger blive søgt udviklet og demonstreret til brug i intensivt recirkulerede saltvandsanlæg. De nye løsninger koncentrerer sig i udpræget grad omkring spildevand, med dets rigdom på overskudsnæringsstoffer. Spildevandet indeholder nemlig en stor del fiskegylle, som dog har en høj koncentration af kvælstof. Dette kan delvis løses ved hjælp af denitrifikationsprocessen en proces hvor kvælstoffet i fiskegyllen på nitratform omdannes til frit kvælstof, som kan afgasse op i luften. Selve demonstrationsdelen vil foregå hos Danish Salmon, som står for en årlig landbaseret lakseopdræt på 1.500 ton, og hvor de forbedrede miljøeffekter kan kvantificeres under kommercielle forhold. AKVA Group Denmark står for akvakulturanlæggene i projektet og er en betydelig producent af akvakulturanlæg på det globale marked. De kan forvente at få direkte gevinst af projektet via salg af færdige miljøløsninger på baggrund af den forøgede procesvidenskab og driftskendskab, som projektet vil bibringe. WASTE-TREAT vil derfor også understøtte de danske målsætninger om yderligere miljøneutralitet og øget eksport inden for akvakulturproduktion.