Optimal håndtering af svin på slagteriet- øget dyrevelfærd og produktivitet

2014

En skånsom håndtering af dyrene på slagtedagen er vigtig - primært af hensyn til dyrevelfærden men også for at sikre produktkvalitet, arbejdsmiljø og effektive arbejdsgange.

Projektets formål er at optimere håndteringen af slagtesvin fra modtagelse på slagteriet til aflivning. Hertil behøves værktøjer til overvågning af de tekniske anlæg og bedøvelsesprocessen, så slagterierne hurtigt kan reagere, hvis processerne ikke forløber optimalt. Effekten vil være værdiløft som følge af færre skader på slagtekroppene, forbedret dyrevelfærd og mere effektive produktionsforløb. De større danske slagterier anvender gruppevis inddrivning og CO2-bedøvelse. I forhold til dyrevelfærd, produktkvalitet og arbejdsmiljø anses denne bedøvelsesmetode fortsat som den mest optimale af de kommercielt tilgængelige muligheder. Slagterierne oplever imidlertid problemer med punktformige muskelblødninger, hvilket reducerer kødets værdi. Årsagerne til punktblødninger er ikke systematisk klarlagt, men hypotesen er, at en optimering af inddrivning og bedøvelse vil mindske problemet. Siden implementering af anlæggene til gruppevis CO2-bedøvelse i 1990¿erne er slagtehastighed og anlæggenes kapacitet øget til det dobbelte, og der er derfor behov for at sikre, at sammenhæng mellem håndtering frem til bedøvelse, bedøvelsesproces og stikketid er optimal. På dette grundlag opstilles ’best practice’ for bedøvelsen. Et system til overvågning og styring af processerne udvikles og indbygges i det tekniske anlæg.

Udfører/hovedansøger Teknologisk Institut
Øvrige samarbejdspartnere BUTINA A/S
Københavns Universitet
Projektets samlede budget DKK 3.447.800,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 1.828.000,00