Projektet skal udvikle et værktøj, der kan vise landmanden, hvorfor problemet med halebid opstår i netop hans besætning, og hvordan det kan løses, så halekupering bliver overflødig. Projektet rummer dermed et stort potentiale for både dyrevelfærd og økonomi. Projektet skal udvikle et PC baseret beslutningsstøtte værktøj som kan indarbejdes i besætningens eksisterende produktions-styringssystem (SvinIT/Winsvin). Vi vil udvikle en dataindsamlingsprotokol som en ekstern rådgiver eller landmanden selv kan anvende sammen med data indsamlet fra diverse sensorer opsat i stalden, f.eks. aktivitetsmålere og temperaturfølere. Hermed fås en systematisk registrering af bl.a. grisenes adfærd, kliniske indikatorer på sundhedsproblemer og fysiske forhold, som er målrettede mod at identificere de 10 overordnede risikofaktorer. Vi vil derefter udvikle et data-program som ud fra de indsamlede data kan analysere sig frem til, hvilke årsager, der er de mest sandsynlige udløsende risikofaktor i den givne besætning. Forventningen er, at programmet kan bliver et standard modul i alle besætningers produktionsstyrings-system. Netop udbredelsen til alle landets svinebesætninger er afgørende for, at danske landmænd fremover kan overholde reglerne om halekupering.