Halvautomatiseret beslutningsstøtte til ukrudtsbekæmpelse, hvilket sikrer integreret herbicid management (RoboWeedSupport)

2014

Med systemet RoboWeedSupport får landmanden et enkelt værktøj til at identificere ukrudtet i markerne og med støtte, fra verdens mest omfattende beslutningsstøttesystem, vælge de rigtige sprøjtemidler i de rigtige doser.

Systemet kan spare landmanden og miljøet for 40 procent af sprøjtemidlerne. Hvis ikke markerne skal gro til i ukrudt, er landmænd nødt til at bruge sprøjtemidler. Men det er umuligt for den enkelte landmand at kende og genkende alle ukrudtsarter, og heller ikke konsulenter er altid i stand til at identificere ukrudtet korrekt. Oveni er tiden der ikke til at besøge de mange marker. Derfor ender landmanden som oftest med at sprøjte den samme mængde på tværs af marker, selvom ukrudtet kunne kommes til livs med mindre doser. Det vil systemet RoboWeedSupport forsøge at ændre. Vi har allerede al den nødvendige viden om de forskellige ukrudtstyper og de anbefalede sprøjtemidler samlet i online-databasen, Planteværn Online (PVO), men den viden er i dag ikke praktisk anvendelig for landmanden. Vores løsning er enkel: Landmanden tager et billede i sine marker for hver 100 meter. Billederne bliver sendt til et af syv ekspertcentre rundt omkring i landet, som artsbestemmer ukrudtet og konsulterer databasen, Planteværn Online, der kommer med en anbefaling på den optimale sprøjtedosis. Alternativt kan landmanden bede en planteavlskonsulent om at finde en egnet herbicidbehandling. Den digitale infrastruktur klarer vores projektpartner I•GIS. Landmanden får så svar tilbage indenfor 24 timer med en klar sprøjteanbefaling.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Syddansk Universitet (University of Southern Denmark)
I-GIS A/S
SPECTROFLY ApS
DANISH AVIATION SYSTEMS ApS
LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
Bornholms Landbrug & Fødevarer
Landboforeningen Gefion
CENTROVICE
LandbrugetsHus I/S
Agri Nord
Landbrugsrådgivning Syd I/S
LandboNord
Projektets samlede budget DKK 8.583.991,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 6.348.709,00