Funktionelt fiskefoder for sundere fisk og økonomi (Sund Fisk)

2014

Infektionen med Yersinia ruckeri, også kaldet rødmundsyge, koster hvert år dambrug dyrt.

Når en regnbueørred bliver inficeret med bakterien Yersinia ruckeri bliver fisken apatisk og mister appetitten. Derfor dør mange rødmundssyge inficerede fisk, selvom smittede fisk bliver behandlet med antibiotika i foderet. Den danske fiskefoderproducent BioMar A/S, har udviklet et nyt foder, der skal forebygge infektioner. Foderet, der bærer navnet INICIO Plus, indeholder probiotika og virker ved naturligt at aktivere fiskens immunsystem og øge den generelle modstandskraft overfor sygdomme. For at forbedre og udvikle sådanne sygdomsforebyggende fodertyper savner BioMar en pålidelig og troværdig test model. Projektet vil lave en smittemodel, så vi kan teste sygdomsforebyggende foder. Det vil sige en metode, hvor man ligesom med laboratoriemus kan give forsøgsdyr et foder og efterfølgende inficere dem med en sygdom og teste, om foderet rent faktisk virker. Der findes ikke nogen anerkendt standard for, hvordan man laver denne type tests på fisk.

Udfører/hovedansøger Københavns Universitet
Øvrige samarbejdspartnere BIOMAR A/S
Projektets samlede budget DKK 6.117.577,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 3.228.657,50