Nyt varslingssystem mod gulrust i økologisk hvede og triticale (RAMP)

2013

Plantesygdommen gulrust angriber oftest økologiske kornarter.

De er mere sårbare over for sådanne angreb, da økologiske landmænd hverken besidder eller må anvende midler, som kan slå angrebet ned. Projektet skal udvikle et varslingssystem for gulrust, der kan hjælpe landmænd med information og rådgivning, der forhindrer plantesygdomme i deres afgrøder. Økologiske landmænd er meget afhængige af præcise varsler om, hvorvidt næste års afgrøder er i risikogruppen for angreb fra gulrust. Varslingssystemet, som vi skal udvikle, består af en masse prøver, som vi tager i efteråret inden næste års dyrkningssæson. På baggrund af en analyse af prøverne kan vi forudsige, hvorvidt der er optræk til nye angreb. Ud fra prøverne vil vi få viden om, hvilke iboende egenskaber svampen har. Den viden kan landmanden så i samarbejde med en planteavlskonsulent bruge til at finde ud af, hvordan disse reagerer sammen med de afgrøder, som han havde planlagt på sine marker. RAMP-projektet er en del af et internationalt samarbejde. Resultaterne fra projekterne kan således være interessante for andre lande verden over, som heller ikke anvender sprøjtemidler i dyrkningen, og sikre en bedre global fødevaresikkerhed.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A.
Projektets samlede budget DKK 10.201.992,74
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 8.365.695,00