Maksimal produktion af økologisk kvælstof med mobil grøngødning

2012

Formål: At udvikle nye økologiske gødninger som alternativer til ikke-økologisk husdyrgødning, der udfases fra 2015.

Formålet er derfor at maksimere N-udbyttet i produktionen af plantebaserede gødninger (mobile grøngødninger), således at udbyttet af høstet kvælstof (N) maksimeres samtidig med at grønmassens kvalitet (kulstof/kvælstof-forhold (C/N)) optimeres. Indhold: Projektet gennemføres som et samarbejds projekt mellem producent af økologiske gødninger, primær-producent, GartneriRådgivningen, Økologisk Landsforening og Aarhus Universitet. Forskellige arter af produktive grøngødningsafgrøder høstes på forskellige udviklingstrin, bl.a. lige før, ved og lige efter begyndende blomstring. Ved hver slæt registreres udbyttet af frisk og tørret grønmasse. Efter hver slæt af grønafgrøderne får de enkelte arter lov til at udvikle ny grønmasse, som så genhøstes ved samme slætstadie, som ved tidligere slæt. Dette gentages så mange gange, som det bliver muligt i løbet af dyrkningssæsonen. Ved hver slæt analyseres grønmassen for N og C. Herved bliver det muligt at beregne udbyttet af N pr ha og grønmassens C/N forhold. I kløver-arterne gennemføres dette i såvel en førsteårs grønafgrøde som en anden-års grønafgrøde. Ved Økologisk Landsforening gennemføres økonomiberegninger af omkostninger ved produktion af forskellige mobile grøngødninger af forskellig kvalitet.

Udfører/hovedansøger Aarhus Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Økologisk Landsforening
Farmergødning I/S
SKIFTEKÆR ØKOLOGI ApS
Projektets samlede budget DKK 3.774.465,15
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 2.655.800,00