Husdyr 2.0

2012

Projektet vil udnytte de måleteknikker, der i dag anvendes på laboratorier og flytte dem ud i stalden.

Formålet er at opnå en større præcision, så køerne får nøjagtig den sammensætning af foder, som er optimal for bedriften, produktet og miljøet FOSS A/S har en række måleteknikker, der meget præcist kan måle indholdet af foderet. Hvilket næringsindhold er der i de enkelte dele af den foderblanding, som køerne bliver fodret med. Dermed kan det også måles, om sammensætningen af foderet skal være anderledes for at opnå det optimale næringsstofindhold. Disse målinger bliver suppleret med en række målinger af køernes mælk, urin og gødning. På den måde bliver det muligt at sammenholde, hvad sammensætningen af foderet betyder for den enkelte ko. Målingerne bliver udført med måleteknikker, som er udviklet af FOSS og som skal tilpasses brug i en stald frem for i et laboratorium. De skal kombineres med de software-systemer med data om køer, som Videnscentret for Landbrug har opbygget. Målet er at få udarbejdet et måleredskab, der kan sælges til landmænd og anvendes i stalden - fx et styresystem, der kan monteres på en foderblander og sikre den rigtige blanding og mængde af foder til hver enkelt ko. Herigennem kan køernes sundhed øges, produktiviteten stige og den økonomiske gevinst for landmanden blive større.

Udfører/hovedansøger AFP 15 P/S
Øvrige samarbejdspartnere FOSS ANALYTICAL A/S
Landbrugsstyrelsen
Projektets samlede budget DKK 6.833.426,68
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 4.857.000,00