Analysen foregår ved hjælp af Olsen-P metoden, der blev udviklet i USA for mere end 50 år siden og er rettet mod jordbundsforhold, der er meget anderledes end de danske. Københavns Universitet har udviklet en ny målemetode, der har vist lovende resultater i laboratoriet. Projektet går ud på at afprøve metoden i marken. Metoden er baseret på en ny teknologi kaldet Diffusive Gradients in Thin Films (DGT). Med den kan vi bestemme tilgængeligheden af fosfor i jord betydeligt mere nøjagtigt end med den metode, der anvendes i øjeblikket. Med de øgede udgifter til P gødning tror vi, at der er et stort forretningspotentiale for metoden både herhjemme og i udlandet. Med stigende priser på fosforgødning kombineret med ny viden om, at fosfor som kvælstof kan udvaskes til vandmiljøet og bidrage til forurening, er den hidtidige praksis, hvor mange planteavlere har gødet rigeligt for en sikkerheds skyld, ikke bæredygtig. Endelig er projektet interessant af den årsag, at fosforressourcerne ikke er uudtømmelige. Et par af verdens største fosforminer ligger samtidig i et par af verdens brændpunkter, det nordlige Afrika og Kina, hvorfra forsyningerne ikke kan påregnes at fortsætte som hidtil fremover. Effekten af projektet vurderes at være ca. 50 millioner kr. årligt som følge af sparede gødningsudgifter og øget høstudbytte.