Styr på sikkerhed, kulinarisk kvalitet og bæredygtighed med IT

2011

Projektets formål er at belyse, hvordan øget brug af IT-styringsværktøjer kan højne fødevaresikkerheden, øge den kulinariske kvalitet og forbedre arbejdsmiljøet.

Temperaturforholdene under produktion, transport og servering er afgørende for produktsikkerheden. Ved at opnå løbende og mere præcis viden om temperaturforholdene under tilberedning af maden kan virksomhederne bedre håndtere produktsikkerheden. For at være helt sikker på at de kolde retter under tilberedning ikke får for høj temperatur, så der dermed kan opstå vækst af sygdomsfremkaldende bakterier, er personalet nødt til løbende at flytte maden ud og ind af kølerum. Det er med til at forringe den kulinariske kvalitet af maden, samtidig med er de mange løft ud og ind af kølerum er en væsentlig belastning for personalet. Med løbende viden om temperaturforholdene kan behovet for nedkøling langt nemmere vurderes og de uhensigtsmæssige arbejdsgange undgås. Sensorer kombineret med IT-teknologi giver med det samme svar til køkkenpersonalet hvis en fødevare har været udsat for høj temperatur for længe. Har man styr på temperaturen og samtidig har indført god hygiejne praksis, har virksomheden som regel også styr på fødevaresikkerheden. Hermed kan destruktion af fødevare undgås og sektoren får færre økonomiske tab.

Udfører/hovedansøger Danmarks Tekniske Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Uddannelsescentret i Roskilde
Københavns Universitet
ESMILEY A/S
Projektets samlede budget DKK 8.764.572,94
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 5.500.000,00