Optimeret gasproduktion fra forsuret husdyrgødning

2011

Biogasproduktion og forsuring af gylle udgør to lovende miljøteknologier.

Teknologierne har hver deres formål, men indtil nu er der gjort begrænsede indsatser for at kombinere de to teknologier. Formålet med projektet er at udvikle og optimere brugen af forsuret husdyrgødning til biogasproduktion, således at den maksimale synergi mellem de to teknologier opnås. Gylleseparation dækker over forskellige principper og metoder der alle er kendetegnet ved at næringsstofferne i gyllen - kvæl stof, fosfor og kalium - bliver separeret fra gyllen i koncentrerede fraktioner. Projektet undersøger, hvordan forsuret gylle med separation kan indpasses i moderne brug af biogasteknologi, sådan at eksisterende og kommende biogasanlæg kan behandle denne type biomasse sammen med den øvrige biomasse. Derudover kortlægger projektet udviklingen af en ny type biogas- og separationsanlæg tilpasset forsuret gødning. Kortlægningen skal påvise, hvordan der opnås maksimal effekt med anvendelsen af de to teknologier. Indtil nu er der gjort meget lidt for at kombinere de to teknologier, men med mere udvikling og optimeret brug af forsuret gylle og separationsprodukter til biogasproduktion vil projektet kunne bidrage til en mere bæredygtig husdyrproduktion og CO2 neutral energiproduktion.

Udfører/hovedansøger Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Øvrige samarbejdspartnere AXY A/S
Projektets samlede budget DKK 6.446.158,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 3.480.158,00