Optimal bæredygtig udnyttelse af jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak

2011

Jomfruhummerfangsten begrænses i dag af hensynet til den pressede torskebestand.

Med bedre rådgivning, geografisk kortlægning og nyt trawlkoncept er det dog muligt at optimere en bæredygtig udnyttelse af jomfruhummer uden at kompromittere genopretningen af torskebestanden. Projektets mål er blandt andet at udvikle et selektivt trawlkoncept, hvor maskernes størrelse og form varierer afhængigt af, hvor i trawlet de forskellige fiskearter typisk placerer sig. På denne måde kan man målrette fangsten mod jomfruhummer, ligesom man kan sørge for at reducere den uønskede bifangst af torsk. Trawlkonceptet suppleres med en geografisk kortlægning af forekomsten af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat, ligesom projektet vil skabe det videnskabelige grundlag for konkret rådgivning om, hvordan man skaber et rentabelt og bæredygtigt fiskeri.

Udfører/hovedansøger Danmarks Tekniske Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Projektets samlede budget DKK 5.189.786,73
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 5.000.000,00