Animalsk produktion uden antibiotika

2011

Projektets mål er at overflødiggøre antibiotika i animalsk produktion.

Peptider kan udvikles til at begrænse infektioner, og til at minimere belastning af miljø og sundhed. Ud fra kendte antimikrobielle peptider vil vi ved protein Engineering udvikle peptider der lever op til alle krav (inklusiv ris), der i den enkelte anvendelse skal opfyldes. Vi vil demonstrere løsningsmodellens praktiske styrke ved at udvikle produkter til at forebygge zoonoser (salmonella og campylobacter) fra fjerkræ, og til at forebygge fiskesygdommene rødmundsyge, furunkulose og YDS i akvakultur. Projektet omfatter anvendt forskning inden for valg af udgangspeptider, protein Engineering, og karakterisering af performance parametre. Projektets udviklings fase omfatter opskalering af produktionsprocessen, formulering af peptider, og formulering af foderblandinger med antimikrobielle peptider. Demonstrationsdelen af projektet omfatter pilotforsøg med challenge-studier, hvor der belastes med de patogene bakterier. Endelig vil demonstrationsdelen omfatte fuld skala fodringsforsøg i dambrug. Til at løse denne opgave har vi dannet et konsortium bestående af den førende akademiske ekspertise fra tre universiteter komplementeret og suppleret med ekspertisen fra to virksomheder "ISI Food Protection" og BioMar. Projektets forventede resultater er: a) et produkt til forebyggelse af fiskesygdomme, b) en prototype af et produkt til forebyggelse af salmonella og campylobacter i fjerkræ, samt c) en generel fremgangsmåde til at overflødiggøre antibiotika i husdyrproduktionen.

Udfører/hovedansøger Aalborg Universitet
Øvrige samarbejdspartnere Landbrugsstyrelsen
Københavns Universitet
ISI FOOD PROTECTION ApS
BIOMAR A/S
Projektets samlede budget DKK 11.065.680,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 8.000.000,00