Skriv projektets titel her

2024

UltraHighEfficiency-HPC-projektet udvikler og demonstrerer et nyt koncept for DC-DC energikonvertering til højeffektopladning inden for elektromobilitet. Gennem en ultrahøj energieffektivitet på 99% reducerer løsningen energitabet med over 50%, og giver en høj effekt per enhed med reduceret fodaftryk og forbedret pålidelighed.

UltraHighEfficiency-HPC-projektet udvikler og demonstrerer et nyt patenteret koncept for ’soft switching’ DC-DC energikonvertering, der dækker det hastigt voksende behov for højeffektopladning (HPC) inden for elektromobilitet. Det giver værdiskabende bidrag relateret til energieffektivitet, attraktiv markedspris, høj effekt per enhed, reduceret fodaftryk og forbedret pålidelighed. En enestående ultrahøj energieffektivitet på 99% reducerer energitabet med over 50%, hvilket indebærer potentielle yderligere energibesparelser i 2030 på op til 2,6 TWh/år i Europa og USA. Til en meget konkurrencedygtig pris henvender UltraHighEfficiency-HPC sig til et marked i Europa og USA, som i 2030 forventes at have en installeret DC-DC konverterkapacitet på omkring 101 GW, hvilket repræsenterer en akkumuleret omsætning på cirka 4.048 mio. Euro. Med en konverterenhedsstørrelse på 100 kW kræves der relativt få moduler i en højeffektoplader, hvilket indebærer en forenklet arkitektur. Lavt energitab giver et termisk styringssystem med et reduceret behov med hensyn til anvendte materialer og den plads, der kræves på installationssteder. UltraHighEffici-ency-HPC-projektet bliver gennemført af et erfarent partnerkonsortium med stærke kernekompetencer inden for udvikling, fremstilling og salg af effektelektroniske komponenter til energikonvertering. Selv ved at opnå en lille markedsandel er der et attraktivt markedsperspektiv.

Udfører/hovedansøger Converdan A/S 
Øvrige samarbejdspartnere Syddansk Universitet
Projektets samlede budget DKK 13.994.000,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 9.976.000,00