Small scale carbon capturing system for decentralized CO2 point sources

2024

Formålet med projektet er at demonstrere et fuldt integreret og automatiseret Welltech-system til kulstoffangst direkte fra punktkilder. En demonstrator vil blive bygget på Greenfarms biogasanlæg på Gråsten Landbrugsskole.

Projektet har til formål at forbedre CO2 -fangst i mindre skala, specielt for decentrale CO2 -kilder som eksempelvis landbrugsbiogasanlæg.

Welltec vil udvikle og demonstrere et CO2-fangstsystem designet til direkte at opfange CO2 fra punktkilder, hvilket vil betyde en reduktion i CO2-udledninger og medvirke til en mere cirkulær økonomi ved i praksis at muliggøre omdannelse af biogen CO2 til e-brændstoffer. I tråd med de danske energipolitiske målsætninger vil projektet bidrage til uafhængighed fra fossile brændstoffer og understøtter den cirkulære økonomi ved at muliggøre den bæredygtige genanvendelse af biogen CO2.

Projektets hovedmål er at demonstrere et fuldt integreret og automatiseret Welltec småskala CO2-fangstsystem på Greenfarms biogasanlæg ved Gråsten Landbrugsskole med effektiv CO2-fangst, omkostningseffektivitet, skalerbarhed, overholdelse af regulativer, teknologisk fremskridt og minimering af miljøpåvirkninger.

Konsortiet omfatter desuden DTU, SINTEF, AAU, GreenFarm og Esbjerg Havn og dækker hele spektret af CO2-fangstværdikæden, fra teknologisk udvikling og demonstration (DTU, SINTEF, AAU) til praktisk anvendelse (GreenFarm) og infrastrukturstøtte (Esbjerg Havn). Konsortiet vil sikre en effektiv projektudførelse, fremme innovation, praktisk anvendelse og skalerbarhed, hvilket i sidste ende fører til en succesfuld integration af CO2 -fangstløsninger i eksisterende systemer og bidrager betydeligt til miljø- og energipolitiske målsætninger.

 

Udfører/hovedansøger Welltec Manufacturing Center Completions ApS
Øvrige samarbejdspartnere Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
SINTEF
Aalborg Universitet
Projektets samlede budget DKK 28.859.000,00
Bevillingsstørrelse tildelt DKK 19.332.000,00